Arbejdstid: ca. 30 min. Hævetid: 1 time. Bagetid: 10 min
Sværhedsgrad: Nem

En af favoritterne her i juletiden er pebernødder. Her er har vi prøvet at lave et lille twist på den lækre klassiker. Håber i kan lide dem!

Det skal du bruge:

  • 1,5 dl sukker
  • 125 g smør (blødt)
  • 1-1,5 tsk revet appelsinskal
  • 1 tsk appelsinsaft
  • 1 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1/4 tsk hvidpeber
  • 4,5 dl hvedemel

Sådan gør du:

  1. Sukker og smør blandes godt sammen.
  2. Tilsæt revet appelsinskal, -saft og æg og rør godt.
  3. Bland de øvrige ingredienser sammen i en skål og tilsæt dem til smørblandingen.  Ælt/saml dejen til den er glat.
  4. Sæt dejen på køl i 1 time.
  5. Del nu dejen i små stykker og tril dem til pebernødder
  6. Pebernødderne skal have ca. 10 minutter ved 200 grader alm. ovn.

Du kan måske også lide...