Antal: 1 brød · Arbejdstid: 30 min. · Tid i alt: + 12 timer · Sværhedsgrad: Nem
Ingredienser
- 100 g bageklar surdej
- ca. 10 g gær
- 6 dL vand
- 1 spsk salt
- 2 spsk honning
- 4 dL fuldkornshvedemel
- 6 dL hvedemel
- 1/2 dL solsikkekerner (kan undlades)
Fremgangsmåde
- Surdej, gær og vand røres sammen
- Tilsæt salt og honning.
- Bland fuldkorn- og hvedemel sammen i en skål og tilsæt lidt efter lidt. (Dejen skal være våd)
- Stil dejen til hævning på køl over natten.
- Efter hævning; Tag dejen ud af køleskabet, vend dejen 4 gange med et par skeer, og lad den stå til hævning ved stuetemperatur et par timer.
- Varm ovnen op til 250 grader og kom støbejernsgryden herind i ca. 20 minutter, så den er gennemvarmet (Dette gør at brødet nemmere kan komme ud af gryden efter bagning.)
- Tag gryden ud af ovnen, kom solsikkekerner i bunden og hæld dejen oveni.
- Bag brødet ved 250 grader i 30 minutter, og skru herefter ned til 210 grader og bag brødet i yderligere 15 minutter.
- Nyd det!