
Pers: 3-4 · Arbejdstid: 30 min. · Tid i alt: 30 min. · Sværhedsgrad: Nem
Ingredienser
- 75 g feldsalat
- 100 g rødkål
- 100 g feta
- Kerner fra et 1/4 granatæble – ca. 7 spsk.
- en håndfuld mandler
Fremgangsmåde
- Skyl feldsalat og rødkål, og tør begge herefter, så de ikke er våd.
- Fordel feldsalaten på et fad eller i en skål.
- Skær rødkålen i tynde strimler, og skær dem derefter ud så de er cirka 2 centimeter. Fordel herefter rødkålen over feldsalaten
- Find nu en lille skål frem, som du kan bruge til når du arbejder med granatæblet.
- Halver granatæblet og halver det herefter igen, således du får et kvart granatæble. Pas på dit tøj, da granatæbler farver meget! Brug eventuelt handsker.
- Brug nu fingerne til at pille kernerne ud, og put kernerne i skålen.
- Fordel herefter kernerne over salaten
- Find herefter feta frem. Du kan enten vælge at skære den ud i mindre tern eller du kan smuldre den over salaten.
- Hak herefter handlerne i mindre stykker, de må gerne skæres groft. Fordel mandlerne over salaten.
Velbekomme!