
Glædelig jul! Håber i alle får en dejlig aften med familien!
Hvis i får lyst til lidt mere julehygge her i juledagene, så prøv disse lækre vaniljekranse!
Det skal du bruge:
- 6-6,5 dl hvedemel
- ca. 1,5 dl kartoffelmel
- 1 vaniljestang
- 350 g smør (gerne køleskabskoldt smør)
- 100 g finthakkede mandler (kan med fordel hakkes i en foodprocessor/minihakker)
- 3 dl sukker
- 1 æg.
Sådan gør du:
- Bland hvedemel og kartoffelmel sammen.
- Smuldr smøret i og tilsæt de finthakkede mandler.
- Hak vaniljestangen fint og tilsæt det og sukker.
- Tilsæt nu ægget og saml dejen med det.
- Stil dejen på køl et par timer (gerne over natten).
- Brug nu kødmaskinens lille stjerne (kagepladen) og lad dejen gå herigennem.
- Stængerne skal være ca. 9-10 cm lange og skal formes til kranse.
- Bag vaniljekransene øverst i ovnen ved 200 grader alm. ovn i ca. 8 minutter.