
Antal: 20 stk. Arbejdstid: 20 min Hævning: 45 + 30 min
Bagetid: 18-20 min. Sværhedsgrad: Nem/middel
Det skal du bruge:
- 50 g gær
- 3 dl vand
- 1 tsk salt
- 2 spsk olie
- 1 dl durumhvedemel
- ca. 5 dl hvedemel.
- Fyld – jeg brugte pepperoni og ost
- Tomatsovs – se hvordan du laver nemt laver det selv her
Sådan gør du:
- Rør gæren ud i vandet
- Tilsæt salt og olie
- Kom først durumhvedemelen i og rør det godt rundt, tilsæt dernæst hvedemelen lidt efter lidt, og ælt dejen
- Lad dejen hæve i 45 minutter – lav evt. pizzasovsen i mens
- Del dejen i 2 og rul den ene klump ud i en firkant/rektangel, og smør pizzasovs og pyt fyldet på firkanten.
- Når det ønskede fyld er i, rulles dejen, så man får en rulle.
- Rullen skæres ud i 10-12 stykker og puttes på en bageplade og trykkes flade. Gentag dette med den anden dejklump, og lad dem efterhæve 30 min.
- Varm ovnen op på 200 gr. varmluft og bag pizzasneglene i ca. 18-20 minutter.
Håber i kan lide dem!