
Antal: 20 mellemstore · Tid: ca 30 min · Sværhedsgrad: Nem
Kyllingefrikadeller er en nem og lækker måde at få lidt flere grøntsager ind i hverdagen! Håber i kan lide dem!
Det skal du bruge:
- 170 g spelt
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1/2 rød peberfrugt
- 2 håndfulde spinat
- 2 håndfulde rødspidskål (eller anden form for kål)
- 10-12 champignon
- 50-75 g fetaost
- 2 æg
- 500 g hakket kyllingefars
- Salt og peber
Sådan gør du:
- Start med at koge din spelt.
- Hak løg, hvidløg, peberfrugt, kål, spinat, champignon og fetaost i en foodprocessor
- Tilføj æg, kyllingefars samt salt og peber og rør godt i din frikadellefars
- Steg frikadellerne på en pande ved middelvarme.
- Nyd dem!