
Antal: 2-3 personer Tid: ca 20 min Sværhedsgrad: Nem
Denne budgetvenlige ret er nem at lave, og kan nærmest laves med det du nu lige har i køkkenskabene. – Ønsker du at gøre retten lidt finere, så brug laks i stedet for kidneybønner, det smager helt fantastisk!
Det skal du bruge:
- 1 fed hvidløg
- 1 løg
- 1 dåse kidneybønner
- 1 dåse hakkede tomater
- ca. 70 g tomatpure
- 1 lille dåse kokosmælk á 165g
- 1 håndfuld basilikumsblade
- 1/2 tsk. chiliflager
- 1 håndfuld hvidkål – eller et frisk og grønt, alt efter hvad i har derhjemme.
- Pasta
Sådan gør du:
Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Hak løget og hvidløget i mindre tern, og svits dem på panden. Tilføj hakkede tomater, tomatpasta og kokosmælk, og lad det koge op. Hak hvidkål, eller skær dit grønt ud. Skyl kidneybønnerne, og tilføj begge dele til retten. Hak basilikum og tilføj det til retten sammen med chilien, og smag til med salt og peber – Chilien kan udelades, men jeg synes det giver et pift til retten. Velbekomme!