
Antal: 2 · Arbejdstid: 30 min. · Tid i alt: +1 døgn · Sværhedsgrad: Nem
Kunne du tænke dig lidt lækkert tilbehør til aftensmaden, så prøv at lave disse lækre flutes. Top evt. med oregano eller andre krydderier.
Ingredienser
- 2,5 dl lunkent vand
- 1 dl surdej, som er klar til bagning (find opskriften her)
- 5 g gær
- 7,5 dl mel (evt. 1,5 dl grahamsmel og 6 dl. hvedemel)
- Salt
Fremgangsmåde
- Gæren røres ud i vandet.
- Tilsæt sur dej og rør.
- Rør salt og mel heri og ælt dejen grundigt.
- Lad dejen hæve tildækket på køl i 12-24 timer
- Form nu dejen til 2 lange tynde flutes og lad dem efterhæve tildækket i ca. 2 timer på en bageplade med bagepapir. (De skal gerne blive ca. dobbelt størrelse)
- Forvarm ovnen til 230 grader alm. ovn
- Rids streger i dine flutes (pas på med at lave dem for dybe)
- Sæt bagepladen i midten af ovnen og bag brødet i ca. 20 min. Lad brøde afkøle på en rist.
Tip: Sæt et glas koldt vand ind i ovnen sammen med brødet, så det får den lækre sprøde skorp.
[…] Velbekomme, server gerne med et lækkert flutes – se vores opskrift på flutes med surdej her […]