Bulgur
Bulgur er et alternativ til ris, og minder meget om couscous. Bulgur er knækkede hvedekerner, der er kogte og tørrede. Der findes flere typer af bulgur, og næringsindholdene varierer derfor alt efter hvilken type, man bruger. Men generelt har bulgur et højt indhold af kostfibre og proteiner. Derudover indeholder bulgur både fosfor, jern og zink, samt er det rigt på magnesium.