Udskriftsindstillinger:

Flødeboller med lakrids og hindbær

Retter ,
Sværhedsgrad Begynder
Tid
Forberedelsestid: 90 90 mins Hævetid: 2 2 hrs Tid i alt: 3 timer 30 min.
Antal personer 1
Beskrivelse

Vi fik 24 små flødeboller ud af én portion.

Ingredienser
  • 300 g. marcipan (alternativt mariekiks eller flødebollebunde, se vores opskrift på marcipan i bunden af opskriften)
  • 1 spsk. flormelis
  • 75 g. glukose sirup
  • 155 g. sukker (+ 15g.)
  • 50 g. vand
  • 90 g. æggehvider
  • 2 tsk. lakridpulver
  • 100 g. hindbær (frossen)
  • 1/2 citron (saften herfra)
  • 1 spsk. vand
  • 250 g. chokolade (hvid)
  • 40 g. kakaosmør
  • 2 spsk. frysetørret hindbær
  • Udstyr
  • 2 stk. sprøjteposer
  • Tyl (rund eller stjerne)
  • Bismark Tyl
  • Rørermaskine (alternativ elpisker)
Fremgangsmåde
    Sådan laver du marcipanbunde
  1. Rul marcipanen ud i en tykkelse på omkring 3 mm på lidt flormelis, så det ikke klistrer fast.

  2. Find en passende udstikker (kan være et glas) stik dine flødebolle bunde ud.

  3. Bag dine bunde i ca. 5 minutter ved 250 grader varmluft.

  4. Sådan laver du flødeboller
  5. Pisk æggehvider og de 15 g sukker til det er skummende (nemmest i en røremaskine).

  6. Imens varmes 75g. glukosesirup, 155g., sukker og 50 g. vand op i en gryde til en temperatur på 117 grader (dette er meget vigtigt for at skummet kan holde). Når sukkerlagen har nået temperaturen, så hældes denne i en tynd stråle ned i æggehviderne, mens disse stadig piskes.

  7. Tilføj lakridspulver, og lad skummet piske i ca. 10 minutter - til skummet bliver fast.

    Lav tricket med at vende skålen på hovedet, er skummen stiv, er den klar til at blive til flødeboller.
  8. Imens laves hindbærfyldet ved at koge hindbær, citron og 1 spsk. vand i en gryde til det mest af væsken er svundet ind.

  9. Kom skummet i en sprøjte pose med en mellemstor tyl og sprøjt skummet ud på dine bunde. Pas på med at lave dem for tynde, da skummet vil falde af. Det er bedre at lave dem lidt "tykke", da de er nemmere at dyppe i chokoladen.

  10. Kom hindbær fyldet i en sprøjtepose med en Bismark tyl og stik den i flødebolleskummet og tryk fyldet herud i med en langsom og forsigtig opadgående bevægelse.

  11. Smelt chokoladen i vandbad eller i mikroovn, Hvid chokolade skal have en temperatur på 29-30 grader (Pas på med ikke at lave det for varmt!), og tilføj bagefter kakaosmøren for at gøre chokoladen tyndere og nemmere at arbejde med. 

    • - Vandbad: I en gryde tilsættes vand, så en skål kan stå på bunden, uden der kommer vand i. Vandes varmes og skålen med chokolade sættes i, når vandet er varm. Det behøver ikke koge, da chokoladen nok skal smelte ved varmt vand
    • - Mikrobølgeovn: Chokoladen varmes i et glas. Hold øje med chokoladen og rør rundt i massen med 15 sekunders mellemrum indtil chokoladen er smeltet.. Bruger du kakaosmør i knappeform, så kan de med fordel smeltes sammen med chokoladen i mikrobølgeovnen
  12. Kom den smeltede chokolade i et glas eller skål, hvori du har mulighed for at dyppe dine flødeboller (også uden at de rammer bunden). Nu er du klar til at dyppe dine flødeboller i chokoladen i glasset. Vend flødebollen på hovedet og dyp dem i chokoladen. Løft flødebollen op fra chokoladen og hold den med skummet ned ad over chokoladeglasset nogle sekunder, og lad den overskydende chokoladen dryppe af.

  13. Vend flødebollerne rigtigt og stil dem og på en rist eller et stykke bagepapir. Pynt dine flødeboller med frysetørret hindbær og lad dem tørre.

Tusind tak for at downloade vores opskrift - god fornøjelse!